GRAVID

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Graviditetsforløbet.

Graviditeten planlægges ud fra din sidste menstruations første dag. Når du er i uge 8-10, vil vi gerne se dig i klinikken til udfyldelse af papirer til sygehuset, blodprøvetagning og urinundersøgelse. Det kaldes 1. svangreundersøgelse, og varer ca. en time. Kom i god tid inden undersøgelsen, så du kan lave en urinprøve og nævn det for sekretæren. Undersøgelsen foretages som regel af vores sygeplejerske Tina.

De udfyldte papirer sendes til sygehuset, der planlægger skanningstider og jordemoderkontroller. Du får tilsendt disse tider i din e-boks.

I graviditetsuge 25 og 32 skal du til kontrol ved lægen her hos os. Dette skal du selv sørge for at bestille tider til. Inden disse undersøgelser skal du også lave en urinprøve her..

Får du fast medicin, bør du hurtigst muligt efter erkendt graviditet tage kontakte til lægehuset.

Nedenfor har vi samlet en række anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. En del af dette vil blive gennemgået ved 1. svangreundersøgelsen.

Gode råd til gravide.

 

  • Vitaminer: Allerede fra graviditeten planlægges anbefales vitaminpiller tilpasset gravide, f.eks. GraVitamin. Disse indeholder bl.a. 400 mikrogram Folsyre, som er særligt vigtigt de første 3 måneder. Fra uge 10 anbefales jerntilskud, f.eks. som Gravi-jern. Sundhedsstyrelsen anbefaler 40-50 mg Ferrojern dagligt. Indtag gerne denne med et glas juice for at fremme optagelsen.

 

  • Motion: Dyrk endelig motion så lang ind i graviditeten, som muligt. Du får en lettere graviditet, fødsel og barselsperiode, hvis du er i god fysisk form. Specielt svømning og cykling er gode aktiviteter.

 

  • Rygning og alkohol: Al rygning, både aktiv og passiv, er til skade for barnet, og bør undgås. Alkohol frarådes generelt i graviditeten, men intet tyder på, at et enkelt glas vin/øl kan skade barnet.

 

  • Medicin: Generelt frarådes alle former for medicin til gravide. Er du i tvivl, kan du altid kontakte os med spørgsmål.

 

  • Kost:
    • Fisk: Store rovfisk kan indeholde tungmetaller, hvorfor de kun må spises i mindre mængder. Dåsetun er ok op til en dåse om ugen. Østersølaks kun i små mængder. Laks til sushi bør fryses inden brug. Alle mindre fisk er sunde, spis det endeligt.
    • Lever: Indeholder A-vitamin, der ikke må indtages i store mængder. Leverpostej indeholder kun små mængder, hvorfor det er ok.
    • Ost: Hårde oste er ok. Bløde og upasteuriserede oste kan indeholde Listeria bakterier, og frarådes.
    • Kød: Bør gennemsteges, da det kan indeholde parasitten Toxoplasma.
    • Kaffe: Anbefalingen lyder på max 3 kopper kaffe dagligt. Energidrikke med koffein bør undgås.

 

  • Husdyr: Har I kat, bør den gravide ikke tømme kattebakken. Katteekskrementer kan indeholde Toxoplasma, som er skadeligt for fostret. 

 

  • Sex: Sex og orgasme har ingen indvirkning på barnet, og kan ikke fremkalde abort. I den sidste fase af graviditeten kan sex muligvis igangsætte en fødsel, men det er tvivlsomt og omdiskuteret.

 

  • Flyvning: Flyvning øger ikke risikoen for abort eller fødsel. I den sidste del af graviditeten er der øget risiko for spontan fødsel, hvorfor de fleste flyselskaber nægter højgravide at rejse.